EU-penge med til at skabe jobs i Pandrup

Af Lars Hoffmeyer Novrup – Baggrundsartikel, 1998  

Pandrup trækker arbejdspladser til sig. I Svendborg på Fyn mister de dem til udlandet.

EU giver penge til belastede områder, hvor der er mange arbejdsløse. Her iblandt er også Nordjyllands Amt. Pengene kommer fra Strukturfondene. Netop disse fonde bliver kritiseret.

Flere unionslande oplever at EU-støtten betyder at der flyttes rundt på produktion og arbejdspladser indenfor EU. Derved skabes der reelt ikke noget nyt som unionen som helhed for gavn af. Den danske regering har flere gange påpeget dette problem. Det har gjort, at Kommissionen nu undersøger omfanget.

Det sker samtidigt med, at EU er i gang med at reformere fondene.

ECU’er plantet i Pandrup

Store stålkonstruktioner er vokset op af den våde nordjyske jord denne vinter i Pandrup. Byggeriet har blandt andet været mulig på grund af millionstøtte fra EU´s regionalfond.

Når byggeriet er færdigt bliver det Dancall Telecoms nye fabriksbygning. Herfra skal der udvikles, produceres og markedsføres mobiltelefoner for hele Bosch-koncernen, som Dancall er en del af. Produktionen bliver fordoblet og til det er der brug for flere medarbejdere.

I Svendborg har de nu næsten 300 flere arbejdsløse, efter at  Kellogg’s  har flyttet fabrikken til England. Vejforbindelserne er for dårlige på Fyn og man ønskede at samle den europæiske produktion. Nu laver de deres corn flakes i Manchester i England og i Bremen i Tyskland. Lukningen i Svendborg har sparet koncernen  en halv milliard kroner.

Medlem af Europa-Parlamentet Niels Sindal (S) mistænker Kellogg’s for at få EU-tilskud. Netop Manchester ligger i et område der er berettiget til støtte. Han har bedt Kommissionen om et svar.

Telefonpenge til Nordjylland

Dancall ansøgte i foråret 1995 Nordjyllands Amt om størst muligt tilskud til køb og tilbygning af  lokaler. Amtet indstillede til Erhvervsfremme Styrelsen at der skulle bevilliges  24,75 millioner kroner i tilskud fra Regionalfonden og et statstilskud på samme størrelse.

Da der var tale om et projekt på mere end 100 millioner kroner  skulle tilskuddet fra Regionalfonden dog godkendes af Kommissionen, inden pengene blev udbetalt.

Statstilskuddet er nu udbetalt, mens halvdelen af EU´s penge blev udbetalt efter gældende regler. Blandt andet skal der så længe projektet kører, indsendes årsregnskaber og hvert kvartal periodeopgørelser.

EU-tilskuddet og statsstøtten hænger sammen. Så hvis det ene tilsagn bliver ophævet bliver det andet også.

For udbetalingen står Erhvervsfremme Styrelsen. Det er også dem der skal kontrollere om pengene bruges til det de skal: Til at betale udgifterne til projektet.

Udsættelse

I 1996 var telefonfolkene ved at miste pengene. På grund af den hårde konkurrence var det nødvendigt for dem at få udviklet nye telefoner. Det ville de nu bruge EU-støtten til. Men det fik de ikke lov til, da støtten var bevilliget til bygninger.

EU´s svindelkontor har beskyldt Danmark for, ikke at kontrollere at støtten  bliver brugt ordentligt. Men de har altså i Pandrup oplevet at der ikke gives penge ud til hvad som helst. Fabrikken har dog beholdt pengene, da de nu bygger en ny kæmpefabrik. De har fået udskudt projektet til september i år.

Viden i Pandrup

De stod altså til at miste pengene, hvis de ikke kunne opfylde de oprindelige betingelser. Fabrikken valgte dog at satse på udvikling for egne penge.

I april sidste år bliver virksomheden så købt af det tyske selskab Bosch Telecom. Den britiske ejer Amstrad var kommet ud af det foregående år med et stort underskud, og manglede penge i deres egen kasse. Det fik de nu.

Bosch Telecom var begyndt på at udvikle mobiltelefoner i Tyskland, men valgte nu at koncentrere al deres virksomhed indenfor mobiltelefoner i Pandrup, da nordjyderne her i forvejen havde en stor udviklingsafdeling.

Frygt for at miste arbejdspladser  

Ud af 35 millioner kroner fik Dancall tilsagn om knap 25 millioner. Med EU-støtten i 1995 tømte man  dermed næsten resten af kassen for investeringsstøtte, selvom programmet løb til udgangen af 1996. Det blev gjort da bevillingsudvalget var bange for, at den daværende ejer af fabrikken ville flytte fabrikken hjem til England, hvor tilskuddene var højere og lønningerne lavere.

Statstilskuddet fabrikken fik tilsagn om, er udbetalt efter erhvervsfremmeloven. Normalt skal et sådant tilskud betales tilbage, hvis det begynder at gå godt for virksomheden igen. Men i dette tilfælde valgte man at frafalde kravet,  med den begrundelse at Nordjylland generelt stod svagere end andre regioner i forhold til hvor meget der gives i tilskud.

Erhvervsfremme Styrelsen anså det for at være “ af uvurderlig betydning både nationalt og regionalt, at sikre at dette projekt gennemføres i Danmark.” Det skrev de i et notat vedrørende statslig medfinansiering. EU-støtten og statsstøtten var hver på 11 procent af udgifterne. Fabrikken måtte selv punge ud med de sidste 78 procent.

EU-reformer på vej

Der er afsat penge til Nordjylland frem til år 1999, da området er udpeget til at være udviklingsområde. Den næste periode er fra år 2000 – 2006. Her er det endnu ikke bestemt, hvilke områder pengene i Strukturfondene, som Regionalfonden hører under, skal gå til. Men fondene står foran store ændringer.

De skal reformeres. Det sker for at holde budgettet indenfor den nuværende ramme, efter at unionen om nogle år udvides med flere østeuropæiske lande. Lande som er svagt stillede og derfor berettiget til penge fra fondene. Kommissionen har udarbejdet er forslag. Nogle af pengene vil direkte være øremærket til de nye lande, hvoraf en del vil være støtte de får før de bliver optaget.