Sundhedsuddannelser opbygges ens

Af Lars Hoffmeyer Novrup – Baggrund, 1998

Tre år med Statens Uddannelsesstøtte. Et års aflønnet praktik. De mellemlange sundhedsuddannelser skal reformeres. De skal alle opbygges ens.

Der forhandles i øjeblikket med Amtsrådsforeningen. De bekymrer sig over, at reformforslaget vil betyde færre sygeplejersker end der uddannes i dag, samt at det vil betyde flere udgifter for amterne.

Når de forhandlinger er færdige går forberedelserne til lovarbejdet i gang. Tidligst næste år kommer lovforslaget, vurderer fuldmægtig Preben Marker fra Undervisningsministeriet.

Der er tale om seks forskellige uddannelser, som skal have en fælles struktur: De 22 sygeplejeskoler,  radiografskolerne, de to jordmoderskoler, uddannelserne for hospitalslaboranterne og ergo- og fysioterapeutskolerne.

Uddannelserne bliver alle på fire år: En treårig førstedel på SU med teori og praktik. Andendelen består af et aflønnet fjerde år, som er en praktisk uddannelse, hvor der skal opøves rutiner. Efter fire år har den studerende opnået det der hedder en autorisation.

Penge, penge, penge

Reformen skal være  udgiftsneutral, forstået på den måde at der ikke gives flere penge til uddannelserne i denne sammenhæng. Det er der mange der anser for naivt. Også i Amtsrådsforeningen, hvor de betaler for radiograf- og sygeplejeuddannelserne.

Der foregår i øjeblikket forhandlinger mellem foreningen og ministeriet. Fuldmægtig Kenneth Sørensen, Amtsrådsforeningen, betegner den lønnede praktik som værende en af knasterne. Det er nemlig amterne der skal betale den løn.

Ifølge forslaget skal alle uddannelsernes fjerde år være lønnet. I dag får ergo- og fysioterapeuteleverne og jordmodereleverne SU under hele uddannelsen. Samtidig bliver flere af uddannelserne forlænget. Det mener amterne vil betyde flere udgifter.

Fra ministeriet påpeger fuldmægtig Preben Marker, at den lønnede praktik modsvarer det arbejde de studerende udfører. “Det koster ikke nogen noget. De får arbejde ud af det”, siger han. Desuden sparer amterne penge ved at alle uddannelserne bliver SU-berettiget i de tre første år.

Tre eller fire

En del af reformen går ud på at det bliver muligt, at gå over på en kandidatuddannelse efter de første tre år af uddannelsen. Det kan Amtsrådsforeningen på nuværende tidspunkt ikke tilslutte sig.

De er bange for at for mange sygeplejestuderende vil benytte sig af den mulighed. Derved bliver der færre sygeplejersker til arbejdet. Og det i en tid, hvor der i forvejen er mangel på sygeplejersker.  Dansk Sygeplejeråd er også opmærksom på dette problem.

Preben Marker siger, at der kun bliver tale om et begrænset antal om året, og det er fra alle de seks uddannelser. Han nævner tallet 75 som en mulighed. Det er blandt andet det der forhandles om mellem Amtsrådsforeningen og ministeriet.

Også sygeplejestuderende bekymrer sig over muligheden for at gå videre på en uddannelse på universitetet efter tre år. De mener de skal have det fjerde år med praktikken med. Hvad enten personen uddanner sig til forsker eller lærer er det sidste års praktik vigtig.

En ting ad gangen

De høringssvar der er kommet ind er overvejende positive over for reformen. Forslaget lægger op til en mere fleksibel struktur, og gør det nemmere at sammenligne de forskellige uddannelser.

Dog er der især fra sygeplejerskernes side en del kritik. Desuden er der i de fleste svar en del forslag til forbedringer af reformen.

Flere sygeplejeskoler skriver i deres høringssvar, at der vil blive for lidt sammenhæng mellem teori og praktik i de første tre år. Den melding undrer Preben Marker sig over.

Denne reform omhandler nemlig kun uddannelsernes struktur, og er dermed udgiftsneutral. Det indholdsmæssige i de enkelte uddannelser hører under opfølgninger til de evalueringsrapporter der er lavet. Det er vigtigt at adskille tingene, påpeger embedsmanden.

En sætning i forslaget er faldet flere sygeplejestuderende for brystet: “Jo mere vejledning, jo mindre arbejdsværdi, dermed løn”. De frygter, at de skal aflønnes individuelt. Det er en misforståelse, forsikrer Preben Marker. Det betyder bare, at aflønningen det fjerde år skal udregnes efter de studerendes arbejdsværdi.

SU eller ikke

Jordmoderforeningen og Landssammenslutningen af Hospitalslaboranter er specielt  positive overfor forslaget om at uddannelserne bliver fireårige. Det betyder nemlig at deres uddannelser bliver forlænget et halvt år i forhold til nu. Og det er tiltrængt, da de er presset tidsmæssigt.

“Forslaget findes genialt”. Så enkelt udtrykker radiografeleverne i Odense sig. Dog er de bekymrede over, at de første tre år ifølge forslaget skal være SU-berettiget. Uddannelsen er i dag lønnet. De er bange for at de optagnes kvalifikationer fremover vil falde. Mange af eleverne i dag er ældre studerende, hvoraf mange har børn. De foreslår derfor en forhøjet SU.

Foreningen af Radiografer i Danmark udtaler at de i over ti år har ønsket at uddannelsen bliver moderniseret. De er derfor utålmodige og tilslutter sig forslaget.

Hos jordmoderforeningen foreslår man at de studerende også skal have SU det fjerde år. Eleverne arbejder ikke selvstændigt. De bliver under hele forløbet vejledt. En ide der også bliver luftet fra sygeplejeskolers side.