Smerte. Det lød som navnet på et digt. Det var det sikkert også, men det var mere smerten der optog ham. Supermarkedets plasticpose borede sig ind i håndfladen i den venstre hånd. Forbandede plasticposer tænkte han, mens han skiftede hånd.

Det var en  hvidbroget himmel der var over ham. Blå med store hvide prikker. Det var ved at være forår og vinden legede lystigt med hans hår. Det generede ham ikke. Han kunne godt lide at mærke vinden. Han elskede at stå ude på dækket  på en færge og mærke vinden i ansigtet. Han kunne godt lide den dejlige friske luft.

Luften var også frisk nu. Og næsen løb. Forbandet næse tænkte han. Hvorfor skal den altid løbe, når han er udendørs? Han brugte hånden til at tørre det væk. Mens han gik op langs gaden kom skrivekløen op i ham. Han ville hjem og skrive. Spørgsmålet var bare hvad. Han brændte ikke lige for nogle meninger at komme ud med. Ikke andet at det var rart det var ved at blive forår. ”Words don’t come easy to mee, sang de i radioen, da han kom hjem og havde tændt de elektriske apparater. Forbandet radio, giv mig nu noget selvtillid i stedet for, tænkte han.

Hvad kunne han skrive om? Smerte måske? Eller måske skulle han bare lukke tekstbehandlingsprogrammet igen og spille det eventyrspil han havde lånt. Måske.

Han havde endelig fået sin computer igen, der havde været til reparation. Han kunne ikke leve uden. Det var vel nærmest en slags afhænighed. Næsten alt hvad han interesserede sig for havde noget med en computer at gøre.

Og der havde ikke været meget hjælp at hente fra fjernsynet i denne periode. Han havde kun de to kanaler for almindelige dødelige, uden hverken satellit eller kabel. Nå ja, der var lige en halv TvDanmark.

Lige meget hvilken amerikansk serie de sendte, så var der snestorm. Og så var der alle kanalerne, hvor tv-stjernerne var sneet fuldstændig inde.

Til gengæld havde han fået læst en masse bøger, gået ture og set andre mennesker, så helt skidt, havde det da ikke været. Men det var rart at have sin computer igen.

Nå, dråber pisker ind på ruden nu. Tja, hvad kan man sige: Det er altså forår! Hvorfor købte han ikke en flaske whisky, når han nu var ude at handle tænkte han. Det kunne være rart med en drink, mens man sad her indendøre,  med kinder, der stadig bar mærke af den udendørs luft.

Nå, jeg tror jeg lukker tekstbehandlingsprogrammet, tænkte han. Nu ville han lave et krus te og så…tja, han fandt nok på noget.