Nogle glasskår og et æbleskrog ligger på asfalten nede på havnen, mens solen skinner ned over dem. Både glasskår og æbleskrog er brune.

Duerne nede ved havnen er grå, bortset fra den ene, der flyver fra fortorvet og ud på vejen. Den er hvid. Plasticrørerne fra et hus længere oppe, der er ved at blive restaureret, er orange. De dukker op nede fra fundamentet af lige ved fortorvet. På den anden side står en gul container med beton og et cola-krus.

Forretningerne er lukkede. Alligevel er der mennesker på strøget. Techno-rytmer banker forbi på cykel, domkirken står der, helt stille, og en bil bumler forbi på brostenene.

De ølflasker der ikke ligger smadrede ude i solen, står tomme på trappeafsatser og elskabe inde i skyggen. På den store vej farer bilerne hele tiden forbi. Lyssignalerne blive røde og dækkenes hvislen hen over asfalten forstummer. Lyset skifter igen og dækkene triller igen.

Nede ved havnen ser jeg en familie og deres blå barnevogn med hjul der gennemlyses af sollyset og ligner flydende sølv. På et tidspunkt bliver jeg blændet af sollyset, men går dog stadig videre. Så lige pludselig, er solen forsvundet bag et tag og jeg kan se igen. Men lige i det øjeblik, går jeg ind ad en dør.

En søndag formiddig i Århus sidst i halvfemserne. Det var hvad du oplevede her ovenover. Det er sådan noget man kan skrive, hvis man har lyst. Og det har jeg.

Men det at skrive – hvorfor gør vi det? Forfattere, digtere og sangere sætter kolorit på tilværelsen med opdigtede historier, digte og sange, hvor der er mere eller mindre saglige temaer og hensigter. Nogle tager udgangspunkt i virkeligheden, andre i en fiktiv verden. Fantasien bliver brugt, det skaber kreativitet og vi bliver bedre og gladere mennesker.

Ord alle vegne

Hvordan startede det så, det med ordene, vi skal bruge for at kunne skrive?

Det hele startede dengang vi endnu var så primitive, at vores eneste arbejde var at skaffe føde til familien. Man begyndte at tegne på stenene. Man tegnede de dyr man havde fanget. Nogle tegninger udviklede sig langsomt til bogstaver og er siden blevet brugt af filosoffer, samfundskritikere, forfattere og journalister.

At skrive er også en vigtig bestanddel i vort elskede demokrati. Alle kan skrive hvad de mener, offentliggøre det – folk der er enige kan slutte sig til, og sammen kan man kæmpe for, hvad man har kært og måske påvirke politikerne (De er jo nødt til at interessere sig for vælgerne!) Vi skriver også for at kommunikere med hinanden. Enten formelt eller i breve til familie og venner  – samt andre vi nærer specielle følelser for.

Nå ja, så er der jo de elektroniske medier. Og hvad ser og hører vi der? Små papkort i talk shows, undertekster, manuskripter, talende mennesker som nødvendigvis må bruge ord, og tekst-tv og  Internettet!

Det at skrive er stadig et demokratis hurtigste redskab. Også selv om aviserne har tabt i kampen om hurtighed. Radio og TV er de hurtigste med at vise Verden, som den ser ud i selv samme øjeblik.

Det skrevne forklarer grundigt det hændte, lyd og billeder supplerer – det hele går op i en højere enhed! Vi har brug for det hele! Men havde vi kun billederne, er vi tilbage hvor vi begyndte: hulemalerierne – og senere kirkernes kalkmalerier. Her var der ikke brug for at have en egen mening.

Hurtigskrivning

Når man ikke ved præcis, hvad man skal pløre ned, eller man skal over nogle skriveblokeringer, eller udenom dem, eller hvilken vej der nu er nemmest, er der en øvelse der hedder hurtigskrivning.

Det går ud på, at man sætter et stopur til, skal vi sige tre minutter, og så skriver man bare alt, hvad der finder en ind. Eventuelt efter et par stikord, man bestemmer selv eller får andre til at finde på.

Det gælder om at være kreativ og spontan. Bagefter kan man så stramme op på sproget, og få noget fornuftigt ud af det man har skrevet.
Her er nogle eksempler:
Sagde hun det? Var det godt nok det hun sagde, at vi bare skulle skrive alt muligt, hvad vi kommer i tanke om ud fra ordene “sagde hun”. Var det godt nok det hun sagde? Jamen og så skal vi skrive i hele tre minutter ud fra de to ord, som er set uendelig tit i noveller, romaner og artikler i alle mulige sammenhænge. Sagde hun. Ja, hun gjorde.

Ja, en lille gentagelse af, hvad hurtigskrivning er. Vi fortsætter i samme stil:

En tåget tekst. Hvad er det? Er det en tekst om den, der kommer kørende tidligt om morgenen på vej til arbejde og ikke kan se en hånd frem for sig, eller måske er det om kronhjorten, der går rundt ude blandt grantræerne en tidlig oktober morgen. En tåget tekst kan også være en tekst, der er skrevet hurtigt og uklart.

Så blev vi så meget klogere. Og nu er det pludselig blevet morgen:

I dag stod jeg op tyve minutter i ni. Børneradioen fortalte om riddere i middelalderen med en entusiasme som var det EM i fodbold. Udenfor havde det regnet, men nu var solen kommet frem. Skyerne var veget til side for lyset der skinnede ned over boligparkerne, da jeg kom kørende i 15’eren.

For at forstå den næste, skal du første lære et nyt ord: At tjunke.

Man kan tjunke ned ad, opad og til siden. Man tjunker når man finder ord, der befinder sig et andet sted på abstraktionsstigen. Rigtig gættet: Det er en stige, der ikke findes fysisk.

Jo længere man tjunker nedad med et ord, jo mere konkret bliver det. For eksempel kan et transportmiddel, ende med at blive til chauffør Hansen.

Men inden da, har vi fundet ud af, at transportmidlet er et køretøj, at det er en bus, at det er nr. 15, der kører 9:45 fra Rådhuspladsen og så videre. Omvendt er det så selvfølgelig, når man tjunker op.

Her kan Louises røde sutteflaske blive til en ting. Du tjunker til siden, når bussen til den ene side bliver til en cykel, den anden side en bil.

Men lad os nu komme i gang:

En stige kan være mange ting. Det kan være en trappestige, en udendørs stige, der hænger på siden af huset, eller det kan være abstrakt som når man tjunker. En stige, en stige, hvad mere kan man sige, andet end at dette rimede jo ligefrem.

Mine yndlingsforfattere

Hvilke bøger jeg kan lide? Jo, gode krimier af Alistar MacLean, Stephen King og James Ellroy, og hvad de elllers hedder allesammen. Ellers mener jeg, at gode bøger, er bøger der giver dig en oplevelse. Hvilket jeg synes, også Bret Easton Ellis er god til – ham med “American Psyko”.

Også danske Peter Høg, blandt andet kendt for “Frøken Smillas Fornemmelse for Sne” og “Kvinden og Aben”.

Ib Michael har også givet mig nogle gode oplevelser. Blandt andet med “Kilroy Kilroy” hvor en mand med hukommelsestab driver rundt omkring Stillehavet. Han er blandt andet kendt for triologien med de tre bøger: “Vanillepigen”, “Den tolvte Rytter” og “Brev til Månen”. Bøger om en mand der tænker tilbage på sin barndom og ungdom, og sin slægt.

Også interessante bøger for mig, som både interesserer mig for historie og slægtsforskning. Endelig er der den norske forfatter Jostein Gaarder, kendt for “Sofies Verden” og “Kabalemysteriet”. Det er bøger til eftertanke, da de tager store filosofiske tanker op.

En pil

Det danske Riges regeringsform er indskrænket monarki (jf. Danmarks riges Grundlov) med demokrati og ytringsfrihed. Før har vi haft autokratisk monarki (1660 – 1848). Andre steder har de – eller har haft – totalitære styrer. I sådanne lande har ord en speciel magt.

Det har den tjekkiske forfatter, systemkritiker, fhv. tjekkoslovakiske præsident, nuværende tjekkiske præsident, Václav Havel, oplevet da landet var totalitært.

Han har bogstavelig talt mærket følgerne for hvad han har sagt og skrevet på sin egen krop. Sådan skal det selvfølgelig ikke være, mener jeg. Jeg går fuldt ind for ytringsfrihed.

I talen/essayet Et ord om ordet, oplæst ved tildelingen af De tyske boghandleres fredspris i oktober 1989 (Præcis en måned før den seks dage lange Fløjlsrevolution, hvor det kommunistiske styre blev væltet) skriver han:

Ved siden af det ord, der elektriserer samfundet med sin frihed og sandfærdighed, er her også det hypnotiserende, bedragende, fanatiserende, vanvittige, vildledende, farlige, dødbringende ord. Et ord – en pil.

Sikke meget man kan få ud af ord!

Ord er underholdende! Ord er informative!

Og ord har magt!

Inspiration: Disse skriblerier er skrevet udfra
omskrevne stile, skriftlige opgaver og min
viden fra undervisning.