Journalister, disse udskældte  mennesker, som beskyldes for at have en livlig fantasi en gang i mellem, tjener hver dag demokratiet. Hov! “Dag” skrev jeg lige før – og kigger man så på første stavelse af førnævnte stilling: jour – det er fransk – og det betyder dag!

 

 

Journalister har altså noget med dagen at gøre. Men der er også det franske ord  journal, som betyder avis. Og der er den sidste stavelse -ist.

 

Det er en endelse, der er afledt fra både fransk og latin, som betegner en tilhænger af en -isme. Endelsen -ist kan også betegne en, som betjener et instrument.

 

Og det gør journalister: Først var det blyanten, så skrivemaskinen og nu computere! Men instrumentet kan jo også være “le journal” – avisen!

 

 

 

 

 

 

 

Instrumentet

 

 

 

Et instrument til hvad? Til at formidle nyheder, eller meninger?  Danmarks første aviser var kongeligt privilegerede, og bragte officiel information fra kongen til en lille del af befolkningen.

 

Men efter Junigrundlovens ikrafttrædelse i 1849, hvor demokratiet blomstrede frem, blev de danske aviser til et politisk redskab. I de fleste købstæder havde hvert politisk parti en avis. Det var en meningsdanner, suppleret med en smule nyheder. Det har heldigvis ændret sig.

 

For mig er den ideelle journalist, Niels Ufers nøgne journalist, der så objektivt som muligt, og uden at have for høje tanker om sig selv,  søger efter at få sandheden frem. Objektivitet er sådan rent filosofisk set en umulighed, da et menneske i den egenskab af at være til, altid vil træffe nogle valg. Men i journalistisk sprogbrug er det stadigvæk “objektivitet” der skal stræbes efter.

 

Vi kan også kalde det fairness. En sag skal ses og høres fra alle sider. Derfor er det gamle system med partiaviser ubrugeligt.

 

 

 

Et søm

 

 

 

Det er vigtigt at folk bliver oplyst om deres rettigheder og muligheder. Og at de ser og hører om det, der sker i det samfund de lever i, eller det der sker i udlandet.

 

Når man er godt oplyst er man bedre i stand til at kunne danne sig sin egen mening. Journalistik er uundværlig i et demokrati.

 

Det skal naturligvis ske ud fra de journalistiske kriterier, som for eksempel væsentlighed og aktualitet. Historien skal have et søm at hænge på.

 

Men journalisterne gør i dag for lidt ud af at bringe, hvad der står i eksempelvis folketingets lovforslag,  synes jeg. Det skal ikke kun være resultatet eller beslutningen man får at vide. Det er der jo ikke meget demokrati i!

 

 

 

Grafik og lyd

 

Identifikation er også et vigtigt journalistisk kriterium. Folk skal kunne identificere sig med problemet. Det være sig for eksempelvis geografisk eller kulturelt.

Skal for eksempel tv-journalisten vække seerens interesse, må indslagene tage udgangspunkt i seernes hverdag, også selvom det indslaget handler om, ikke gør det.

 

For tv-journalisten er det desuden nødvendigt at huske på, at han både arbejder med lyd og billede. Det skal han naturligvis benytte sig af, når han skal formidle stemninger og begivenheder. En samtidig brug af syns- og høresansen øger forståelsen af, hvad der foregår.

 

I stedet for de evige panoreringer og tiltninger hen over og op og ned ad gader, stræder, facader og skilte, øger det forståelsen, hvis der bruges grafik.

 

Man husker bedre hvad man har hørt, hvis man også har set det. Ikke kun ord og tal kan man fremstille grafisk, men også symboler, tegninger og små animationer. Alt sammen for at gøre det hele mere forståeligt.

 

 

 

Stilhed

 

Radio-journalisten har jo kun lyden at arbejde med. Men lyd er mange ting.

Det er først og fremmest snak. Men det er også alle de forskellige lyde der findes i verden, musik, samt ikke at forglemme: stilhed.

 

 

 

Oplysning

 

For mig er medierne et demokratisk redskab, hvor der er plads til film, underholdning, satire, portrætter, reportager og nyheder og meget andet.

Alt sammen sjovt, lærerigt og oplysende.