(Min tredje stil i 9. klasse. Det der står om Sevel og omegnen er ikke opdigtet. Det er altså sandt, men udviklingen er ikke blevet opdateret siden 1992.)

 

Hejsa! Journalist Peter Jacobsen er igen tilbage! Nogle skoleelever fra Sevel, i Vinderup kommune, har bedt mig om, at hjælpe dem med at finde oplysninger om egnen.

De får nemlig besøg af nogle elever fra Island. Sevel, og Danmark i sin helhed, er jo meget forskellig fra Island. Naturen er anderledes. For eksempel så har Island vulkaner, hvilket ikke findes i Danmark. Til deres arbejdsmappe har eleverne og jeg lavet følgende beskrivelse af egen:

Sevel er en af de ældste byer i Vinderup Kommune. For år tilbage var der Sevel Kommune. Mod nordvest ligger Sahl. Det område var dengang Sahl Kommune. Og mod vest lå en stor gård, Vinderupgård.

I 1800-tallet blev toget opfundet og Sevel fik tilbudt at jernbanen kunne gå gennem området. Til det sagde man nej, da det endnu var ukendt for befolkningen. Man frygtede larmen, som jernbanen kunne medføre. Jernbanen blev i stedet lagt længere mod vest.

Omkring stedet, hvor Vinderupgård i forvejen lå, opstod snart den stationsby som vi i dag kender som Vinderup. I 1970 kom kommunesammenlægningerne landet over. Det bevirkede her på egnen, at Vinderup Kommune blev oprettet.

 

 

En enlig jæger 

Naturen omkring egnen er blevet dannet over mange tusinder af år. Og istiderne, der startede nordpå, har også gjort sit til at danne det landskab vi kender i dag. Starten til byen Sevel begyndte for mange år siden, da en enlig jæger i den yngre stenalder for godt 6000 år siden kom forbi i egeskoven.

Han ledte efter et vadested – et fel. Han fandt et,  hvor i dag Søgårde ved Hellesø ligger. Her lagde han sin boplads. Han rejste et alter af sten – en Hargh – på en høj bakketop – en Hillæ – i skoven.

Bakken med offerdysen – denne Harghhillæ – blev en helligdom. Fremmede mennesker, som kom forbi, kaldte stedet Søfel. Den ældste faste bebyggelse blev på bakken nordvest for helligdommen, denne Harghhillæ (Harilds Bakke).

Sydøst for vadestedet lå foruden heden også grønne områder med nogle vandløb. Her ved Trand byggede en mand sit bosted. – et hem. Her begyndte han på at opdyrke jorden på et tidligt tidspunkt. Stedet blev kaldt Trandhem. De ældste beboelsessteder er altså Søfel og Tandhem.

Senere opsted udflytterbyerne, da folkemængden voksede. Udflytterstederne – torperne – fik gerne navn efter grundlæggerne. Stubbe, Gunne og Hiare grundlagde Stubbetorp, Gunnetorp (Gunderup) og Hiaretorp (Jattrup) omkring Søfel (Sevel). Nord for Trandhem (Trandum)  grundlagde Magne og Sebbe henholdsvis Magnetorp (Mogenstrup) og Sebbetorp (Sebstrup).

Andre udflyttesteder som bl.a. Djeld, Sevel Skovby, Nautrup, Kokborg og Herrup, fik navn efter naturforhold eller andet.

 

 

Granitkvadre 

Op gennem tiderne har Sevel vokset sig stor og blev en rimelig stor landsby med blandt andet skomager, smed, skrædder, købmand og landsbykirke og hvad der ellers hørte sig til i datidens landsbyer.

De første kirker i Sevel og Trandum, efter at kristendommen var blevet indført, blev sikkert bygget af træ.  I det 12. århundrede blev de erstattet med bygninger af granit. I slutningen af det 12. århundrede blev stubbetorp endog til et nonnekloster – stubberkloster.

Efter reformationen i 1536 er det kongen der ejer alle klostre. Han udnævnte nogle lensmænd, som skulle sørge for det eller de klostre han fik tildelt. Stubberkloster bliver i 1538 forlenet til stiftsbefalingsmand Iver Juel, Ribe. I 1547 køber han klostret med tilhørende gods.

I 1554 får han Kong Christian den tredjes tilladelse til at nedrive Trandum Kirke, samt ligge Trandum Sogn ind under Sevel Sogn, hvilket det stadig er.

Den vestligste tredjedel af kirkeskibet samt tårnet er tilbygget den oprindelige Sevel Kirke i 1554 af materialerne fra Trandums gamle kirke. Granitkvadrene og andre materialer blev bragt til Sevel over Hjelm Hede.

Kirkeklokken, som var tungest, styrtede efter sagnet i Hellesø under transporten. Ifølge sagnet skal den på visse helligaftner sende sine klagende toner op fra dybet og kirkeklokken i Sevel vil medfølende svare: ”Ding-dang! Bim-bam! Mi søster legger i Hellesødam!”

I 337 år måtte Trandums befolkning vandre til Sevel hver søndag formiddag, før de igen fik en kirke.

 

 

Klokkespil 

Sevel Kro blev bygget i 1744 og blev kongeligt privilegeret i 1766 og i 1801. Den gamle kro var ikke fredet, som nogle har sagt. De sidste privilegier bortfaldt i 1938, men man må stadig bruge betegnelsen.

Omkring 1910 kom der røre om Sevel Sogns øde strækninger og i de kommende år opkøbte rigmænd store dele af egnens hedearealer. I 1910 købte den dengang 40-årige direktør H.P. Hjerl Hansen Vadsøgård og hedearealer på begge sider af Flyndersø.

I 1930 påbegyndte han det kulturhistoriske museum ”Den gamle landsby”, som han sammen med Vadsøgård, hans hedearealer og anlagte plantager overdrog til Hjerl Fondet i 1931. Dette fond oprettede han i 1915. Dets formål var at støtte samfundsmæssige opgaver.

I 1931 fik Sevel sit alderdomshjem, takket være Sevelboen Andreas Gade. Han endte som grosserer i København, hvor han havde oparbejdet en stor engrosforretning. Han ville sætte sig et varigt minde i sin fødeby og skænkede 25.000 kr. til et alderdomshjem.

Hans bror, købmand Johannes Gade skænkede byggegrunden, mens en tredje bror, Mads Gade, København, skænkede en kunstnerisk udsmykning. Alderdomshjemmet var en stor gave for Sevel Kommune.

I 1936 døde Andreas Gade og han testamenterede penge til et tårnur og et klokkespil på Sevel Kirke. Man fik klokkespillet i 1938. Det var dengang meget usædvanligt at en landsbykirke havde et klokkespil.

 

 

Landskendt 

Mads Christian Hansen overtog i 1927 den dengang forfaldne Sevel Kro. I hans tid blev Sevel Kro landskendt. I 1939 fik kroen besøg af filmfolk og skuespillere, der på Hjerl hede skulle filme filmen om Jens Langkniv.

I hovedrollen var Poul Reichardt. Krofamilien og skuespillerne fik et varigt venskab. Sevel Kro var blevet opdaget og fik landsberømmelse som ”teaterfolkets kro”.

I dag er Sevel en lille landsby i Vinderup Kommune. Sevel Alderdomshjem har i dag omkring 25 beboere og en gang i mellem har man aktiviteter for beboerne, som bl.a. bankospil og Cafe Gadehjørnet, hvor man hygger sig med musik, snak og andet. I april 1989 nedbrændte Sevel Kro under et reparationsarbejde og kun den tilbyggede sal fra 1940’erne samt den gamle rejsestald, der i 1988 blev indrettet til bodega, stod tilbage.

Cirka et år efter stod en moderne kro, i den gamle stil, på den tidligere kros sokkel. Under genopbygningen fandt man en uventet hilsen fra en af de tidligere ejere, Mads Christian Hansen, der drev kroen i 34 år.

I 1940’erne murrede han en flaske ind i væggen, hvori han i et brev fortalte om sin tilværelse som kroejer. Også at han arbejdede i tørvemosen for at supplere indtægterne. I dag er Sevel Kro mange skuespilleres tilholdssted, når de er i Vestjylland. I februar 1991 blev Sevel Kro endda diplomudskænker af alle de 12 danske Aalborg snapse.

Da grillbaren i Sevel var blevet lukket, oprettede den nuværende ejer af Sevel Kro, forhenværende tandlæge Knud Hansen i 1988 ”Bette Kro”, en grill-bodega. I 1989 åbnede Sevel Grill dog igen.

 

 

To x 25

Udover grillbar, kro og alderdomshjem har byen også et bageri med døgnkiosk, en købmand i en landsdækkende kæde, to bankfilialer og to benzinstationer, hvor den ene havde 25 års jubilæum i 1989.

Birthe og Erik Hylleberg og Knud Nielsen købte i 1964 Sevel Autoværksted af Ingemann T. Justesen. I 1970 solgte Knud Nielsen sin halvpart til Birthe og Erik på grund af sygdom. Birthe og Erik Hylleberg oplyser at der siden 1964 er forsvundet ca. 25 forretninger eller servicefunktioner i Sevel. Dengang var der for eksempel cykelhandler, skomager, læge, kommunekontor og grønthandler.

Byens købmand, Erik Holm, hvis forretning ligger overfor Sevel Kro, havde i oktober 1991 jubilæum. Det var nemlig 25 år siden, at han overtog forretningen, som aftalt, efter købmand H. Larsens pludselige død i 1966.

Thyboen, Erik Holm kom til Sevel i 1964 som kommis hos købmanden. Meget har siden forandret sig og ved den seneste udvidelse i 1985 blev der også plads til en vinkælder. Dermed kunne holm så pleje sin hobby, som nu er en specialitet.

 

 

Mejeri og mølle 

Endvidere har man også Sevel Forsamlingsgård, Sevel Hallen, et hjemmeslagteri med hjortefarm, maskinstation, Sevel Mølle, Sevel Rute- og Turistbusser, maskinsnedkeri samt tømrermester og en murermester. Andelsmejeriet ”Thejls” standsede som kommunens sidste den første april 1985.

I den tidligere garage, som før var hestestald, er der nu, som byens seneste forretning indrettet en butik med brugskunst og dametøj. Lindhardt og Alice Bjergelund, butikken ”Lica”’s ejere, flyttede i marts 1989 fra Mejdal til Sevel. I Sevel fortsætter de forretningen som de før drev i et villahus.

I mejeriet har murermesteren, Ove Vad, indrettet sig. En af byens ældste bygninger, Sevels gamle mølle, blev nedrevet i 1987. Den stamede fra 1872. Da møllehatten blev fjernet i 1948, fjernede Nationalmuseet, hvad der var værd at gemme. En af møllernes søn har fået møllen gennemfotograferet.

 

 

Ulovligheder 

Ved Sevel Torv har i mange år stået en midterhelle i krydset. Den vil politiet have fjernet, da den strider mod færdselsloven, men de nostalgiske borgere vil nødig af med midterhellen. Det er stadig uvist om den bliver der, men alt tyder på, at krydset nu bliver lavet om.

Sevel har også en del foreninger. Der er bla. sportsklubber, med et stadion, Sevel Jagtforening, Sevel Husholdsningsforeing samt Sevel Rideklub, der er kommunens ridecenter. Deres volte blev i 1991 flyttet ned til Sevel Stadion. Det var også året, hvor Sevel Rideklub fejrede deres 10 års jubilæum.

Sevel Borgerforening sørger for befolkningens interesser og meddeler kommunen, hvilke ændringer man ønsker gjort. Det nyeste tiltag er Sevel Investering ApS, der blev oprettet omkring årti-skiftet. Den sælger anparter og forsøger på nye tiltag, så byen kan overleve, hvilket i dag er et problem for alle landsbyer.

I mange år drev Chresten Kjeldbjerg byens campingplads. Den lukkede i slutningen af 1980’erne. Sevel Investering ApS fik oprettet en ny campingplads, der åbnede i maj 1991. Med 50 telt/campingvognspladser ligger den nu ved siden af Sevel Hallen.

Det største spørgsmål i Sevel by i dag er vel, om man skal have oprettet fjernvarme.

Vil landsbyen Sevel overleve? Vil det blive en endnu mindre landsby eller vil den vokse sig større? Det må tiden vise!