(Min anden stil i 8. klasse)  

Hejsa! Her er jeres omrejsende rapporter, journalist Peter Jacobsen, igen. Denne gang har jeg været ude for en dramatisk oplevelse. En skribsbrand.

Det hele startede med at jeg skulle med færgen til Sverige fra Frederikshavn, i fjorten dage, i min sommerferie. Vi skulle til Stockholm, og det kom vi også, dog med lidt forsinkelse.

Vi kom til Frederikshavn sent om aftnen, og vi havde pakket det meste af dagen. Vi kommer altid for sent i gang med at pakke. Vi kom ombord på færgen og sejlede ud i rum sø.

Vi gik ind i baren for at få en lille drink, måske to. Klokken tre gik vi, mest ædru, ned til vores kahyt. Omkring en halv time senere vågnede jeg ved at jeg hørte nogle råbe og larme udenfor, og jeg kunne også lugte røg.

Jeg vækkede Marie, min kone, og vi løb ud på gangen. – Hvad sker her, råbte jeg til en. – What, svarede han. – What’s going on here, prøvede jeg igen. – Fire, var det korte svar. – Det brænder, sagde jeg til Marie. – Ja, jeg hørte det, kan lugte det og se det. Vi løb ind i kahytten og hentede de nødvendigste ting, som penge og overtøj, og løb ud til alle de andre ude på dækket.

Alarm 

Vi havde ingen bil med, da vi gerne ville slappe lidt af, for vi kører meget i bil til daglig. Jeg havde heller ingen bil med dengang for tre år siden, da jeg var med til en anden skribsbrand på en tanker, Helene Munk, kom jeg i tanke om. Den var med kemikalielast brudt i brand ude i Vesterhavet. Alle 26 sømænd blev reddet, og naturligvis også jeg.

Jeg var derude på grund af at jeg skulle lave en reportage om skibe og kemikalier. Men nu var det altså Kattegats tur til en skibsbrand.

For godt tre uger inden denne var det, som I sikkert har hørt alt om,  ”Scandinavian Star” som det gik ud over. Men den var jo heller ikke for godt i stand. Der var delte meninger om at brandalarmerne virkede eller ej. Det var der også her. Jeg hørte ingen.

De fleste kom i redningsbådene og ventede til hjælpen kom frem. Selve kaptajnen var med udenfor, og jeg spurgte ham om skibets stand. – Det er ikke det bedste, sagde han. Han havde hele tiden frygtet en brand.

Røg 

Lidt efter løb han indenfor i skibet igen, for at se om alle var ude. Lige deromkring nåede hjælpen frem.

To helikoptere og en anden færge. 200 personer var med færgen på denne tur, og omkring 28 var sårede og kun to var døde, og de kom med helikopterne, mens resten fortsatte turen på den anden færge.

Da den sidste redningsbåd begyndte at ro over mod færgen, kom kaptajnen løbende. Han sprang i vandet og svømmede hen til redningsbåden.

Da vi kom ombord på den nye færge pustede vi ud og slappede af. Jeg gik lidt rundt på skibet for at se lidt om vedligeholdelsen. Denne var meget bedre i stand. Dog kunne jeg se – at chokolade her var 10 kroner dyrere, selvom det var den samme slags.

Alligevel købte jeg noget til Marie. Jeg kunne også se, at man her havde sparet på lys og maling, der hvor kun besætningen havde adgang. Og som jeg blev noget forbavset over var, at der ikke var så mange redningsbåde.

Jeg spurgte i informationen om hvorfor der ikke var flere både. Det kunne hun ikke svare på, og der var sådan set heller ikke plads til flere både. Måske var det ikke den helt rigtige, jeg havde henvendt mig til, med det spørgsmål, tænkte jeg mens jeg gik tilbage til Marie. Pludselig kunne jeg lugte røg.

Nå, det var bare fordi, jeg gik forbi rygeafdelingen i restautenten.Vi fik en rolig overfart resten af vejen til Göteborg. Da vi kom i havn, kørte vi som planlagt til Stockholm i tog og bus. I den første kiosk vi mødte købte vi lige en avis.

Ellers havde vi en dejlig ferie. En hilsen fra jeres omrejsende rapporter.