Af Lars Hoffmeyer Novrup – baggrund, 1998
”Skive Folkeblad online” står der på skærmen. Det lokale dagblad er gået på Internettet. Nyheder fra udlandet finder man ikke her.
På hjemmesiden er en side med nyt om navne, en lokal kalender og sport. Der er også en side med avisens egne lokale og indenlandske tophistorier. På debatsiden er et udvalg af læserbreve og af chefredaktørens ledere. Ledere der blandt andet handler om lokalpolitiske synspunkter, men dog mest om det landspolitiske. Det er der historisk set ikke noget nyt i. Skive Folkeblad er en lokalavis med en landspolitisk profil.
En landspolitisk lokalavis
Det er en avis, der ud over en bred lokal dækning af nyhederne, gerne vil påvirke politikerne på Christiansborg. Det er en avis med tradition for markante meninger og de har deres egen udsendte medarbejder på borgen. Avisen er en af landets sidste helt selvstændige aviser, hvilket chefredaktør Ole Dall ligger vægt på.
Den er dog ikke mere selvstændig, end at den ikke kunne udkomme under forårets storkonflikt. Det var på det tidspunkt, at de startede deres egen hjemmeside på Internettet. Udover den trykte udgave af avisen har de nu også valgt at satse på en elektronisk udgave. Dog er det fortsat den trykte udgave, der vil blive lagt flest kræfter i.
Et radikalt folkeblad
Det lokale dagblad vil fortsætte med at dumpe ind ad brevsprækken. Skive Folkeblad udkom første gang den anden oktober 1880, som en delavis af Morsø Folkeblad. Den blev til en selvstændig avis atten måneder senere.
Aviser med betegnelsen ”folkeblad” har historisk set været liberale aviser. Det var Skive Folkeblad også i de første år, men efter 1905 blev den mere og mere radikal. Den blev så radikal, at den fra 1909 og indtil 1920 ikke kunne bestemme sig for, om den var radikal eller liberal. Det var altså en uafhængig avis. Men det ændrede sig i 1920 da man officielt blev partiavis for Det radikale Venstre.
Men allerede med bladets vedtægter fra december 1908 blev avisen talerør for de radikale tanker om blandt andet andelsbevægelse. Anført af folketingsmedlem Carl Hansen fik bladet en selvstændig, politisk linje. Allerede næsten to et halvt år før var avisen selv blevet til et andelsselskab. I starten kunne alle blive medlemmer af selskabet, men i tredverne blev det kun for radikale partimedlemmer. En regel der først blev ophævet i 1991.
Carl Hansen blev hurtigt en profil for bladet og for de radikale. Han var en varm fortaler for husmændenes sag, for andels- og afholdsbevægelse og i det hele taget for retfærdighed og demokrati, også for de svage grupper. Men socialdemokrat var han ikke, og dette parti måtte også lægge ører og øjne til kritik i de ledere, han skrev som redaktør.
Den radikale forbindelse blev yderligere forstærket, da sønnen Elin kom til at arbejde for bladet i 1920. Han var ven af den lokale folketingsmand, Bertel Dahlgaard. Folkebladet har siden, i reglen, stået for stærke radikale synspunkter.
Nærhed
Ser man på avisens forside af i dag, er der to spalter til højre med landshistorier. Også om Det radikale Venstre, de dage hvor der er sådan nogle. På præcis den anden side af papiret er redaktørens leder. Han skriver mest om landspolitiske sager. Som for eksempel regeringens pinsepakke, som han mener de radikale har haft for lidt indflydelse på. Men også Skive Kommunes spareplaner langer han ud efter. Her peger han på den nye politik for børnepasning – eller mangel på samme.
Til indlandsnyheder kan der blive cirka halvanden side, mens der af nyheder fra resten af verden kan blive plads til en halv. Sport er der fra hele verden (i hvert fald når der er VM i fodbold), men også den lokale fodbold og hestevæddeløb kan der bruges nogle sider på.
Den lokale dækning spænder vidt. Fra en lokal folkefest til problemer hos kommunen. Nærhed og identifikation betyder noget, men også aktualitet og væsentlighed udvælges nyhederne efter. Konflikter står man heller ikke i vejen for.
De mere sensationsprægede overskrifter er man heller ikke bange for på at bruge som blikfang på forsiden. Udover de politiske historier er der nyheder med overskrifter som: ”Trusler mod ansatte”, ”48-årig døde på banen” og ”Kranvogn ramte vejbro”.
Uundværlige
Det er gået godt for bladet. Selvom den radikale dominans er blevet mindre og mindre i området er oplaget steget støt. Mens det i 20’erne og ’30’erne svingede mellem 6- og 8000 eksemplarer, er det under anden verdenskrig og efterfølgende steget støt, hvor det i firserne kom op over de 14.000 eksemplarer.
I dag er det omkring halvdelen af områdets husstande der får avisen i de seks kommuner bladet dækker, siger Ole Dall. Målgruppen er netop borgerne i kommunerne, som er Skive, Sallingsund, Sundsøre, Spøttrup, Fjends og Vinderup. Chefredaktør Ole Dall siger, at det er de lokale nyheder, der er bladets flagskib. Han ønsker at fastholde og udbygge, at bladet skal være uundværlige for dem der gerne vil følge med.
Der har været et fald i oplaget fra andet halvår af 1994 til andet halvår af 1996 på halvanden procent. Fra 13.832 til 13.625 eksemplarer. Andet halvår af 1997 var det oppe på 13.630 eksemplarer.
Den eneste
Bladet har vundet over de tre andre, gamle partiaviser. Siden 1976 har Skive Folkeblad været den eneste avis i området. Den har dækket det lokale stof bedst, og givet plads for alle slags synspunkter. Et angreb sidst i ’60’erne på Sallingsområdet fra Morsø Folkeblad blev slået tilbage.
I dag er der kun konkurrence på dækningen af stoffet fra Vinderup Kommune. Det er et område der også hører under det liberale dagblad fra Holstebro. De har deres egen redaktion i byen. Det havde Skive Folkeblad også indtil midt i ’90’erne. Det var i forvejen den eneste lokalredaktion de havde. Men de valgte at nedlægge den. De mener det er en fordel for avisens kvalitet, at alle 25 journalister er det samme sted.