(Min anden stil i 9. klasse. Og denne minder mere om en stil, end en novelle. Her kan du læse lidt om lommepenge anno 1991)  

Hej! Her er jeres radiojournalist, Peter Jacobsen, igen. Jeg har for nylig lavet en reportage om børn og unge og deres lommepenge, som jeg skulle lave for børneredaktionen.

Til hjælp havde jeg nogle skemaer, der er lavet ud fra nogle spørgeskemaer, hvor 488 personer fra husstande med hjemmeboende børn eller unge på 19 år eller derunder, besvarede de efterfølgende seks spørgsmål:

1: Gives der lommepenge? 2: Hvor meget per uge? 3: Hænder det at der straffes ved at trække fra/inddrage lommepengene? 4: Bidrager børnene/de unge selv med deres lommepenge, ved betaling af tøj, deltagelse i ungdomskorps, sportsforeninger med videre? 5: Hjælper børnene/de unge til i hjemmet med opvask,  vask, oprydning, havearbejde etc.? 6: Hvis ja i spørgsmål 5: Er pengene en slags betaling for den hjælp børnene/de unge giver i hjemmet?

En blandet slikpose 

Af børn på seks år eller yngre får de 38 procent lommepenge, mens hele 62 procent ingen får, i den aldersgruppe. Det mindste beløb er 5 kr. eller derunder, mens det højeste er 20 kr.

I gennemsnit er det ugentlige beløb så 6,90 kr. Og så melder tanken sig: Det er egentlig ikke mange penge! Men har de brug for mere i den alder? De er jo knapt nok begyndt i skolen og de skal vel ikke bruge meget mere end til en ”blandet slikpose”. Så det er jo nok rimeligt nok. Så der ikke er flere der får lommepenge, er egentlig ikke overraskende.

Hvis de nogen gange skal bruge noget, som for eksempel et Anders And-blad, bliver det jo nok betalt af forældrene. 25 procent af børnene bliver straffet ved at der fratrækkes eller inddrages lommepenge. Langt de fleste, 83 procent, hjælper til derhjemme med opvask, oprydning og andre ting og 44 procent får pengene som en slags betaling for hjælpen.

164.000 børn, ud af 431.600, på 6 år eller yngre får lommepenge ifølge undersøgelsen og det bliver til 1,1 million kroner i total udbetaling af lommepenge ugentligt.

At blive straffet med, at der fratrækkes lommepenge, bør kun ske i begrænset omfang, da børnene jo bliver skuffede. Men det kan også være et led i opdragelsen, hvis de nu har gjort noget som de ikke skulle have gjort.

Hvis de har været uheldige, og er kommet til at smadre en rude, bør de ikke straffes, hvis det ikke er med vilje. At de hjælper til derhjemme er jo en god hjælp for forældrene, men børnene skal jo heller ikke misbruges, ved f.eks. at løfte meget tunge ting. De skal heller ikke i denne aldersgruppe lave ting som forældre burde gøre. Men det må man selv kunne administrere.

Hjemmehjælp 

I aldersgruppen 7 til 10 år er det flertallet der får lommepenge, nemlig 83 procent. Her er det gennemsnitlige ugentlige beløb på 12 kroner, da nogle får helt op til 100 kr. Også her er der 25 procent, som kan hænde at blive straffet ved at der fratrækkes lommepenge.

At børnene i denne aldersgruppe får et par kroner mere i gennemsnit om ugen er selvfølgelig i orden. I denne aldersgruppe er det også de fleste der hjælper til derhjemme, og to procent flere, end i aldersgruppen 6 år eller yngre, får pengene for ”hjemmehjælpen”. Total udbetaling af lommepenge er 2,9 millioner kroner per uge i denne aldersgruppe.

I aldersgruppen 11 til 14 år er der kun 8 procent som ikke får lommepenge. Men i den alder bruges der også flere penge.

Gennemsnitsbeløbet er her 28,20 kroner om ugen. 273.000, ud af 296.300 får lommepenge, hvilket totalt er udregnet til 7,7 millioner kroner per uge. 22 procent straffes ved, at der inddrages lommepenge, hvilket er tre procent mindre end i de to andre aldersgrupper. Lang de fleste hjælper til derhjemme og 45 procent får pengene som betaling for jobbet.

1,4 milliarder 

I aldersgruppen  15 – 19 år er der hele 39 procent der ikke får lommepenge. Men i denne alder har flere og flere et fritidsjob efter skoletid. Man skal også tænke mere fremadrettet og i slutningen af denne aldersgruppe, og også ældre mennesker i 20’erne, skal også tænke på at flytte hjemmefra.

Man får mellem 11 og over 100 kroner om ugen. Ved 9 procent kan det hænde, at der straffes ved, at der fratrækkes lommepenge. Flertallet hjælper til derhjemme, men flertallet får ikke pengene som en slags betaling. Gennemsnitsbeløbet er i denne aldersgruppe oppe på 59,90 kroner.

251.000 unge ud af 412.000 får ifølge undersøgelsen lommepenge. Totalt er det 15 millioner kr., der bliver udbetalt om ugen i denne aldersgruppe.

Total udbetaling af lommepenge til børn og unge på 19 år og derunder, er altså 3.814.285,71 kroner om dagen. Det svarer til 26.699.999,97 kroner per uge. Sagt på en nemmere måde, så er det 26,7 millioner kroner, der bliver udbetalt per uge. Per år er det så 1,4 milliarder kroner, der bliver udbetalt til de unge i lommepenge.

Farlig fritid 

Og hvad bruger du unge så deres lommepenge til? De yngste har ikke brug for så meget. Før de begynder i skolen bruges der ikke mere, end til en smule slik. Når de begynder i skolen stiger behovet gradvis jo ældre de bliver. Pengene bliver brugt til slik, Anders And-blade, biografbilletter og andre ”nødvendige” ting.

Senere køber man også ungdomsblade blandt slik og biografbilletter og andre ting. Lp-plader, og i stigende grad CD’ere, da det er blandt fremtiden, er også på indkøbslisten. Bøger er da også noget der købes.

Men de unge læser ikke altid så meget, og der er jo også bibliotekerne. Nogle skal jo også selv købe det tøj de har brug for. Men de får så en høj udbetaling af lommepenge.

For at tjene ekstra penge har mange et fritidsjob. Det kan være at arbejde på en gård, i en bagerforretning, som avisbud eller bybud og mange andre ting. Nogle som har fritidsjob, får så ikke lommepenge derhjemme. Men fritidsarbejdet kan gå ud over skolearbejdet, som jo er de unges hovederhverv.

Løsningen kunne være at ændre skolesystemet, så der ikke var så meget hjemmearbejde, men man kan også give eleverne en skoleløn får at gå i skole. Men det er nu ikke derfor at politikere har fået ideen om en skoleløn. Hvert år kommer mange unge nemlig til skade ved et fritidsjob. Der er risiko for at arbejde med sundhedsskadelige kemikalier, arbejde ved farlige, og måske uafskærmede maskiner og andre skadelige ting.

Og for at slippe for fritidsarbejde og eventuelle skader, har nogle politikere fremsat et forslag om at eleverne skal have løn for at gå i skole. Men hvad vil de unge tjene flest penge ved? En skoleløn eller et fritidsjob i erhvervslivet?

Men at de unge bør have nogle penge til de nødvendige ting, er noget alle unge kan blive enige om. Men også voksne, deriblandt ejeren af Jysk Sengetøjslager, Lars Larsen, synes at unge bør have nogle penge de frit kan bruge i fritiden.

Men selvfølgelig skal man også tænke fremadrettet. De unge skal også have penge til en uddannelse. Man skal altså spare op og tænke på fremtiden. Men et problem kan være: Hvor skal man få pengene fra?!