Af Lars Hoffmeyer Novrup – Reportage, bragt første gang marts 1994 i Pnyx – Eleverne på Holstebro Gymnasium og HF’s helt eget suveræne blad.

Havtræk. Fælles tilberedning af måltider. Køre- og gåture i omegnen. Tyskere. Kratluskeri. Det er nogle af de indtryk man står tilbage med, efter en efterårsferie sammen med unge ornitologer.

I efterårsferien 1993 var der for 8. år i træk studielejr for ungdomsmedlemmer i Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Det var i et sommerhus ved Klegod på Holmsland Klit. Pnyx tog med, selvom, det at kende forskel på fuglene, ikke var Pnyx’ udsendte særlig bekendt. Men en tur ud i naturen er jo om alle omstændigheder en oplevelse. Måske var der også nogle fugleinteresserede piger, som dog ikke kun var interesseret i fugle.

Skuffelsen var stor den ankomne søndag middag. Ingen piger! Det eneste der mindede en smule om piger, var en af de unge deltageres hår. 7 drenge i alderen 10-17 år var med. De fugle der skulle studeres, var efterårets trækfugle. Der blev også set en del harer, rådyr, og krondyr. Pnyx’ udsendte så bl.a. også 103 vindmøller, nogle håndklæder og en død kat i rabatten.

TV 

I et moderne sommerhus kan man ikke komme udenom TV! Der blev bl.a. set fodbold, da en af lejrdeltagerne var fodboldfan. 2. runde af UEFA-Cuppen blev nemlig fløjtet i gang.

I den første kamp vandt Brøndby 4-1 over FC Kuusysi fra Finland. En til lejligheden oprettet tipsklub, gav nogle håndører, som blev skænket til en fond under DOF: Fugleværnsfonden. I en anden kamp spillede “Milan Globetrotters”, som Pnyx’ udsendte omdøbte AC Milan fra Italien, da de ikke lavede andet end at score mål, mens modstanderne, groft sagt, bare så på.

I øvrigt: Milan er det tyske ord for fuglearten glenten (Det kommer af latin: milus). En glente er en af høgefuglene, og lever i sø- og skovområder. Den ses næsten ikke i Danmark.

Te 

Hele ugen igennem blev der holdt nøje regnskab med tedrikningen. Rekorden skulle slås i antal drikkede kopper.

Rekorden er omkring de 1000 i løbet af en god uge, mens gennemsnittet er omkring 300-500 kopper. Denne lejr slog noget der lignede en bundrekord med 305 kopper te.

Pnyx’ udsendte var godt med: Han drak bl.a. nr. 199 og nr. 302. Desværre er det kun hele antal hundrede plus den efterfølgende, der bliver registreret, ved at den pågældende person får sine initialer skrevet på regnskabet.

Fugle 

Selve sommerhusets navn påmindede en om missionen: Spoven. En spove er helt nøjagtig en regnspove. Det er en vadefugl, der lever på enge og i moser. Den har lange ben og et langt buet næb.

Dagene startede kl. 6, hvor man frisk og veludhvilet (næsten da) hoppede ud af soveposen og gik til en omgang havtræk, ved stranden. I teleskopkikkerter (en stor enøjet kikkert på tre ben) holdt man øje med alt hvad der foregik.

Ved havtrækkene kunne man bl.a. se edderfugle, lommer, snespurve og fløjlsænder. (I en fuglebog kan du finde ud af, hvad de er for nogle). Stilheden blev en gang i mellem brudt af eksempelvis “lom, 1, syd”. Det betyder, at en lom er set trække mod syd. Dette noteres. Eller “fløjlsand, 4, rast”, hvilket betyder at fire af disse ænder er set holde rast på vandet. Ligeledes kunne man altså sige: sol, 1, vest.

Solopgangene er flotte, også ved Vesterhavet. I fuglefagsproget hedder en voksen fugl en adult. (Den er jo nem at gennemskue!) Siger man at fuglen er “2K” er den i sit andet kalenderår.

Også om efteråret er der tyskere i sommerhusene: “Was machen sie, mama”, blev der spurgt den første dag på vores lejr. Skulle det være så svært at se?

Nogle udendørs klædte mennesker, bærende på en pose med ilanddrevne fugle, eller i det mindste resterne af dem (som man kan studere), og kikkerter, som lusker rundt i krattet. Det kan da ikke være andet end ornitologer, som…lusker rundt i krattet. Ved kratluskeri ses vores sangfugle som eksempelvis gærdesmutte og solsort. Desuden kan ses agerhøns, viber og hjejler.

Når fuglene ved morgenens havtræk, i kikkerten kom til at ligne diverse morgenbrød (ved 9-tiden) var det på tide at komme tilbage til sommerhuset, og tage fat på morgenorgiet. Et kæmpe “studielejr-brød” med makrel i tomat og andet pålæg skulle give de fugleinteresserede varmen igen, sammen med en basse.

Hård opbremsning 

Dagene forløb ellers med ture rundt i omegnen, godt presset sammen i ornitologernes gamle biler (Begge Opel Kadett, men hver sin årgang). Der var tale om hårde opbremsninger og slalom rundt om vandpytterne på miserable grusveje. Lyttende til Roy Orbinson med Chuck Berry’ nummer Memphis, Tennessee, ankom vi en dag til en høj, hvor tyskere delte deres “Mentos und…”.

-Er det en fugl, der står der? Sådan lød det en dag. Tja…Det kan lige så godt være en sten, pæl eller lignende. En sort klat viste sig at være en helikopter. En gråand, viste sig at være en uinteressant lokkeand. En af dagene blev der, mens vi kom kørerne hen ad landevejen, pludselig set en grønspætte. Hård opbremsning, og ud i rabatten.

Kom ikke at sige, at ornitologer er uden humor. På et tidspunkt, hvor vi skulle fra rabatten og ud på den hullede markvej, kunne bilen øjensynlig ikke trække. -Ud og skub, lød det fra chaufføren. Men han prøvede igen, og kørte smertefrit videre. Tænk hvis jeg havde fået jer ud at skubbe, og så havde kørt min vej, sagde han lunefuldt. Det kunne han godt have set det sjove i. Det kunne vi vist ikke helt så godt.

En sjældenhed 

En af udflugterne gik til Tipperne. Det er en halvø, som kun er nogle få hundrede år gammel, og som ligger i sydenden af Ringkøbing Fjord. Den nordlige del overtog staten i 1768-77, og i 1928 blev det til en naturreservat, med adgangsforbud. Der er kun åbent for folk få timer tidlig søndag morgen. Uden for i “Nordladen” kan man kigge ind over reservatet.

Vi så ryler, engpiber, rørhøg, vindrossel, sjagger, en tårnfalk i horisonten og blå kærhøg. Sidstnævnte er en lysegrå høg, med hvid bug og sorte håndsvingfjer, mens hunnen og ungfuglen overvejende er brune.

Der havde i laden været en besøgende, som jeg ikke tror er jæger. I laden var der plancher over fuglelivet. Der var også en om jagt i reservatet. Overskriften “Jagt” var streget over med et stort kryds. Undertegnede så også 22 cykler, de fleste forladte. En tanke, om noget helt andet, slog mig: Hvad mon fuglene egentlig siger til, at blive kigget på?

Der skulle i reservatet være en jagtfalk. Studielejren fik senere en speciel aftale, og kom op i Tippernes fugletårn, til deres store gamle stjernekikkert. Men, vi så ikke jagtfalken. Senere fik vi at vide, at den var blevet set, lige da vi tog af sted derfra.

I krattet ved Nr. Lyngvig fyrs have, opdagede en af de unge ornitologer en ret sjælden trækgæst. Det var en østsibirisk fuglekongesanger, som var på vej til Sydøstasien. Det rygtedes til ornitologer landet rundt.

En aften under aftensmaden begyndte en af deltagerne at grine. Pnyx’ udsendte var der med det samme: Man kan godt høre han drikker Fun!

Rejser 

Aftnerne gik med læsning, måske en lille tur til “Slumstrup” (!), eller med et slag kort. Det kendte spil “røvhul” (undskyld, red.) var det populæreste. En overgang på lejren var det dog mere kendt under navnet Jan (som en af deltagerne hed).

Men også lysbilleder hyggede vi os med. En af deltagerne viste billeder af forskellige rovfugle fra Frankrig. En af lederne havde lysbilleder med fra sin tur til Galapagosøerne. Det er øer af ren lava, som ligger lige over ækvatorlinjen udfor det sydamerikanske land Ecuador.

Disse øer har længe været isoleret og har udviklet helt specielle dyrearter, eksempelvis darwinsfugle. Disse fugle har udviklet sig, så de ikke kan flyve væk fra rovdyr, da der ingen er på øerne. Eller var. For ved menneskernes ankomst, er katte og andre dyr blevet en trussel.

En anden aften kom en kendt ornitolog fra omegnen med en stor rejsetaske indeholdende slik og cola, og viste lysbilleder fra Israel. Da han var der, så han mange storke. Han kom også i nærheden af udlagte miner, som man skulle passe meget på. Men de kunne have været fristende, at kaste sten på, fik vi at vide.

Den sidste morgen på lejren tog et par stykker af os til den gamle stad, Ringkøbing. (Hvad ved vi egentlig om den, andet end at den navngiver vort amt?). Vi gik ind i anlægget Alkjærlukke. Jordstykket til dette anlæg er skænket af kreditforeningskasserer Janus Nielsen, til minde om hans kone Andrea.

Blandt lyde af biler og tog sås råger, en rødhals, et egern samt ænder som “grinede” ad os. Pludselig sagde Pnyx’s udsendte: menneske, 1, rast. På en bænk ved legepladsen lå en sovepose med indhold, og en plastikpose fra den lokale brugsforening.

På lejren året før blev der set 126 fuglearter. På denne 122. Der skulle ikke mange flere til, for at slå rekorden. Men vi havde en aftale om, at lejren ikke skulle være præget af såkaldt hitjægeri. Der var ingen fuglearter vi gjorde alt for at se.