Af Lars Hoffmeyer Novrup – Reportage, bragt første gang marts 1995 i Pnyx – Eleverne på Holstebro Gymnasium og HF’s helt eget suveræne blad.
En lørdag morgen i januar var vi nogle stykker der ”var fra Århus”. Vi var nemlig fra Vinderup og omegn, Struer, Holstebro, Ikast og Herning. Busselskabet var fra Ulfborg.
Vi kørte ned gennem Jylland til Aabenraa (på tysk Apenrade), hvor vi sejlede til Langballigau. Herfra tog vi til Kay Uwes købmandshandel syd for Padborg. Og herfra kørte vi over grænsen og tilbage igen. Vi var altså ikke i Århus.
Vi var nemlig på sprit- og indkøbstur til Tyskland. Vi har altså her at gøre med den såkaldte grænsehandel, som alle danskere snakkede om i ’80’erne, og mente de kunne spare mange penge ved.
Sprit
Pnyx’s udsendte slog sig sammen med nogle af Vinderups ungdommelige rødder, for sammen med Lock’s Rejsers andre deltagere at tage en tur sydpå. Vi stod på i Struer, alt for tidligt om morgenen. Det var efterhånden tidlig formiddag, men aftnen/natten før skulle jo heller ikke spildes. Os rødder udgjorde cirka 1/3 af deltagerne på denne tur.
I Struer tog også en midaldrende herre, der allerede stod med en flaske i hånden, med. Pensionister af begge køn var også med, og hyggede sig med båndet i bussens kasetteafspiller, hvor Kandis, Bjørn & Okay, Bamses Venner og hvad de ellers hedder, brillierede sig med deres kunnen. Proportionalt med at der undervejs i bussen kunne købes øl og vand til billige penge, og toldregler og brochurer blev studeret, steg humøret.
Pensionisterne prøvede så godt de kunne at hamle op med de unge bagerst i bussen. Det lykkedes bedst på vejen hjem ad, og så selvfølgelig på spritbåden. På båden blev der serveret kold frokostbord, med leverpostej, rejer og andet, samt varme/lunkne panerede filleter, samt selvfølgelig sild med tilhørende dobbeltsnaps.
Kun én blandt de unge var vild med denne danske kartoffeldrik. Til gengæld kunne han så få af de andre. Han kunne selvfølgelig ikke klare alle sammen, så en af de andre mandlige rejsende fik også et par stykker, hvilket medvirkede til, at han på båden gik kold. Guiden skulle selvfølgelig heller ikke snydes for en enkelt.
Efterhånden steg humøret yderligere, der blev sunget flere og flere skåle- og drikkesange, efterhånden højere og højere. Vi kom endda i kontakt med en gruppe unge mennesker fra Viby J.
En grøn, tysk tolder
På båden kunne der selvfølgelig købes toldfrit. Til det formål fik vi alle et rationeringskort, for der er jo stadig noget der hedder toldregler. For at se om kortene var blevet brugt, skulle de stemples, men det var nu ikke alle der blev det i farten. Andre købte ikke nok til at få et stempel. Det kunne vi selvfølgelig tjene penge på.
Vi tjente 100 kroner ved at sælge nogle rationeringskort til en anden, som øjensynlig var storryger. Hvis hun købte cigarratter på alle de fire-fem kort hun havde, kan der deraf konkluderes, at der blev smuglet. Den grønne tyske tolder var nu ikke så streng, selvom han skulle se alle pas.
Vi var kommet vel over grænsen, og kunne nu sætte os ind i vores bus og køre til Kay Uwes købmandshandel. En af deltagerne opdagede, at de ikke forhandlede kondomer i denne forretning. Han konkluderede derfor, at i Tyskland dyrkes der ikke sikker sex. Det spørgsmål skal vi lade stå åbent, og i stedet fortælle at der kunne købes dåseøl og slik og parfume og…
Mange af deltagerne kendte ruten, guiden og chaufføren. Det er altså mange gange de samme mennesker der tager på sådan en tur igen og igen. Så det er lige så meget for hyggens skyld, som det er for at spare penge.
Hvad man i dag kan spare, kan jeg ikke svare på. Dog kan jeg fortælle, at det er ved de toldfrie køb man sparer mest. Om alle omstændigheder så får man en oplevelse.
Da vi nåede til Holstebro, gav chaufføren en omgang (i rundkørslen), og på parkeringspladsen blev vi afhentet af bekendte. Vi havde undervejs ringet og underrettet om, at det ville blive nødvendigt med en trailer. Vi var den gruppe der handlede mest denne dag.