Af Lars Hoffmeyer Novrup – reportage, 1997

En 20-30 fiskestænger står og vejrer i septemberbrisen. De står på det smalle fortov, på den smalle gade Vesterport i Århus. I den åbne dør til butikken bag stængerne står en mand på de halvt hundrede år og kigger ud. Han har kort sort hår, rynker i panden, poser under øjnene og et gråt fuldskæg.

Selvom han sælger stænger, fiskeknive og også luftgeværer er han egentlig dyrehandler. Bag ham ses et grønligt skær af vand og planter. Her står det ene akvarium efter det andet, og minder på den måde lidt om en tv-forretning. Bag glasset er der ikke musikvideoer, men akvariefisk med navne som sort tetra, hvid skybjerg og fosfor barbe.

“Man kan ikke være dyrehandler uden at elske dyr. Ellers skal man lade være”, siger dyrehandler Thorkild Madsen, mens han stryger hånden hen over indersiden af kanten på et akvarium, for at fjerne alger på glasset.

Thorkild Madsen har interesseret sig for akvariefisk siden 17-årsalderen, og har selv fremavlet fisk til salg. Det koster ham mange penge i vand og strøm, men hans dybe interesse for akvariefisk gør at han har mange forskellige slags.

Der har været hurtige penge at tjene på saltvandsfisk. Et eksempel er fillippinerfisk. Men han er overbevist om at netop disse ikke blev fanget på normal vis, men ved hjælp af gift. “Man burde ikke støtte noget, der ødelægger naturen”, oplyser han. Selv har han ikke længere nogle saltvandsfisk.

“Det er ikke noget man bliver millionær af”, siger han om sine fisk. De nemme penge ligger for tiden hos slangerne i terrarierne. Men dillen med at sælge krybdyr er Thorkild Madsen ikke gået med på. Dem har han simpelthen ingen viden om, så derfor vil han ikke sælge dem. Og så er de svære at skaffe foder til.

I butikken lugter der af dyrefoder og man kan høre undulaterne i deres bure. Thorkild Madsen synes, at priserne på undulater er for lave. De billige priser gør at folk ikke passer ordentlig på dem. Det er så nemt bare at lade fuglene flyve ud gennem vinduet.

Han sælger også kaniner og hamstre. Især sibiriske dværghamstre, “nogle små grå nogle”, er der solgt mange af. Men for at overleve sælger han lystfiskerudstyr, da det er det folk spørger efter og ikke akvariefisk.

Efter en tre år hvor fiskene har været nede på bunden, er udviklingen dog så småt begyndt at vende, vurderer Thorkild Madsen. Han har fået nogle mere sjældne fisk hjem, for som han siger: “Det ku’ jo være”.